Udvikling og etablering af Kompetencefabrikken

Kompetencefabrikken skal tilbyde erhvervsservicesystemet relevante muligheder for at styrke deres kompetencer og bidrage med ny viden til systemet, samt understøtte og fremme netværksdannelse og samspil erhvervsfremmeaktørerne imellem.

Kompetencefabrikken er udarbejdet for at imødekomme to af de centrale udfordringer erhvervsservicesystemet i Region Sjælland står overfor i dag:

  • 1. At løfte kompetenceniveauet bredt i erhvervsfremmesystemet med henblik på vækst og global konkurrenceevne.
  • 2. At styrke netværket og evnen til at samarbejde aktørerne imellem.

Opgaven for Kompetencefabrikken er at imødekomme begge udfordringer, for på den måde at sikre stadig opdateret og brugbar viden om vækst og konkurrencemæssige genveje for virksomhederne.

Kompetencefabrikkens tre formål er:

  • 1. Kompetenceudvikling og strategisk udvikling af erhvervsservice servicesystemet
  • 2. Netværksopbygning og styrkelse af netværk mellem alle erhvervsfremmeaktører
  • 3. Sikre koordinering, samt videns- og erfaringsudveksling med Vækstfabrik-uddannelsen, og ligeledes sikre sammenhæng mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, i det omfang det er relevant i forbindelse med 1 og 2.

Målgruppen for Kompetencefabrikken vil være:
Det brede erhvervsfremmesystem, som består af de 6 nøgleaktører:

  • 1. Kommunerne
  • 2. Regionen
  • 3. Den lokale erhvervsservice
  • 4. Den specialiserede erhvervsservice
  • 5. Videninstitutioner
  • 6. Arbejdsmarkeds- og brancheorganisationer

Ønsket effekt på den korte bane:
At opkvalificere aktørerne med relevant viden og kompetencer i forhold til virksomhedernes behov og fremadrettede muligheder og barrierer, samt at samle aktørerne i et netværk, give dem større kendskab til hinandens arbejdsfelter og incitament til at arbejde tættere sammen, herunder gensidig henvisning til hinanden i systemet ud fra de behov den enkelte virksomhed henvender sig til systemet med.

Ønsket effekt på den lange bane:
Understøtte et af hovedtemaerne i den regionale udviklingsstrategi om at skabe vækst gennem et bredt kompetenceløft , samt i relevant omfang øge samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

  • Dato: 01.10.2010 – 30.09.2013
  • Budget: kr 11.650.266
  • Tilskud EU’s Socialfond: kr 5.825.133
  • Tilskudsmodtager: Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Sjælland