Opkvalificering af regionen til bæredygtigt byggeri

Det overordnede mål med projektet er følgende:

  • (a) For det første at kvalificere den regionale arbejdsstyrke og regionale virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren i forhold til kompetent at kunne løfte fremtidige arbejdsopgaver og entrepriser i relation til bæredygtigt byggeri – samt
  • (b) For det andet at sikre en løbende opsamling og formidling af viden omkring bæredygtigt byggeri, som vil kunne medvirke til at sikre en langsigtet og målrettet udvikling inden for den regionale bygge- og anlægssektor.

Disse mål søges realiseret gennem følgende hovedaktiviteter:

  • (a) Kortlægning af aktuelle uddannelsestilbud med reference til “bæredygtigt byggeri”
  • (b) Udvikling af nye uddannelsestilbud med reference til “bæredygtigt byggeri”
  • (c) Kvalificering af undervisere og konsulenter fra de deltagende skoler
  • (d) Implementering af udviklede uddannelsetilbud – samt
  • (e) Evaluering og redultatformidling.

Projektet gennemføres med Selandia – Center for Erhvervsuddannelse som projektansvalig.

Deudover indgår en lang række regionale og nationale aktører inden for bygge- og anlægssektoren i projektet.

  • Dato: 01.09.2011 – 28.02.2014
  • Budget: kr 16.080.544
  • Tilskud EU’s Socialfond: kr 6.653.808
  • Tilskudsmodtager: Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse
  • Partnere: Erhvervsakademi Sjælland, EUC Sjælland, Ingeniørhøjskolen København, Næstved Kommune