Etablering af DotDot A/S i Holeby

Dette projekt omfatter etablering af virksomheden DOTDOT A/S i Holeby.
Det forarbejde, der nu leder frem til en egentlig etablering af virksomhed, blev startet for ca. 18 måneder siden. Fokus har i denne periode været at få produkter indenfor primært rengøringsmiddelområdet til markedet. Produkterne er blevet udviklet og sidenhen prøveproduceret hos underleverandører og distribueret / solgt i Danmark, USA, Tyskland, Kina og England igennem distributionspartnere.

Forarbejdet har ledt frem til en vurdering af, at grundlaget nu er til stede for at etablere virksomheden DOTDOT A/S i Holeby.
Det er hensigten med projektet og virksomheden, at der skal udvikles en hel ny produktlinie indenfor personlige plejemidler og konkret arbejdes der i øjeblikket på en betydende ordre på myggespray til det amerikanske og europæriske marked, ligesom der er koncepter under udvikling til Netto og Ikea.
Det er således hensigten med virksomhedsetableringen at skabe grundlag for, at nye produkter og produktlinier kan udvikles, produceres og distribueres samtidig med, at al produktion af prøveproducerede rengøringsprodukter mv. vil blive samlet på samme adresse.

Dot Dot vil beskæftige sig med udvikling, produktion og salg af bio-nedbrydelige rengørings- og personlige plejemidler.
Der er dermed tale om produkter, der markedsføres med en grøn profil, men differentierer sig på markedet igennem en række parametre: Produceres med kildevand og ikke fra vandhanen produkterne certificeres Design, der adskiller sig fra de gængse produkter på markedet for både rengøring og personlig pleje.

Social profil – for hvert enkelt produkt solgt, gives en flaske vand til nødstedte i den tredje verden Produktions set-up, der bliver designet med fokus på fleksibilitet (omstilling mellem forskellige produkter) kan igangsætte flere produkter hurtigt Et produktions set-up der muliggør leverancer af produkter på, ikke standard flasker, hvilket ikke findes på marked i dag til en attraktiv omkostning Attraktive provisionssatser til detailhandlen og distributører direkte salg til detailhandlenDot Dot etabeleres som et aktieselskab, med tre aktionærer: Christian Olsen (50%), Christian er grundlægger og ophavsmand til konceptet samt den daglige ledelse af selskabet, Mogens Hess (25%), Mogens har startet en lang række virksomheder og er bl.a. aktionær i et antal vandfabrikker Christian L. Jensen (25%), Christian er adm. Direktør og aktionær i virksomheden Pack Tech der producerer plastemballage f.eks. flasker og dispensere.

Udover aktionærkredsen er der indgået / vil der blive indgået samarbejdsaftaler med følgende væsentlige leverandører: Design af emballage og branding, design virksomheden NORM www.normcph.dk Udvikling af indholdet i produkterne, herunder certificering og kvalitetssikring 2CareBuy www.2carebuy.dk Distribution og salg Ecoclean Scandinavia A/S www.ecocleanscandinavia.com

  • Dato: 22.11.2010 – 01.04.2012
  • Budget: kr 8.940.208
  • Tilskud EU’s Regionalfond: kr 2.682.062
  • Tilskudsmodtager: DotDot A/S